Frivillig billedkunst
På Risskov Gymnasium har vi oprettet en ganske særlig Kunstliga for alle kunstinteresserede elever. I kunstligaen arrangerer vi forskellige aktiviteter uden for skoletiden, hvor vi ser på kunst, hører om kunst og selv laver kunst. Vi laver arrangementer på skolen, eller vi tager på museum, på byvandring eller ud at se, hvor lokale kunstnere arbejder.
Kunstligaens arrangementer er åbne for alle, men hvis du vil være med helt fremme i skoene, hvor du selv kan være med til at foreslå aktiviteter og også får direkte besked, når der sker noget, så kontakt én af billedkunstlærerne, Jørgen Eriksen eller Katrine Busk, og kom på Kunstligaens mail-liste.