Dansk
Dansk er et obligatorisk A-fag, hvilket betyder at du skal have det alle tre år.
Faget rummer både en skriftlig og en mundtlig dimension.
I dansk undersøger du din egen kultur fra omkring år tusind frem til i dag. Du kommer til at arbejde med sprog, litteratur og medier. Du bliver god til at analysere tekster, så du kan gennemskue argumentation, og du skal lære at formulere dine egne og andres synspunkter.
Du kommer til at møde alt fra klassiske tekster til nye eksempler på sprog på de sociale medier. Du får skærpet din sproglige bevidsthed, så du kan skrive med din egen personlige stemme til mange typer modtagere.
Eksamen i skriftlig dansk i 3.g er obligatorisk for alle.